C View Travel følger gældende dansk lovgivning vedr. rejsebureaudrift og salg af pakkerejser (pakkerejseloven).
For bestillinger gennem C View Travel er det specielt vigtigt at bemærke sig følgende:
Det er altid kundens ansvar, at alle fulde navne som iflg. pas, samt alle rejsendes fødsels data oplyses korrekt i forbindelse med en bestilling. C View Travel anbefaler, at der indsendes en kopi af alle rejsendes pas, for bedst muligt at undgå fejl.
Så snart en bestilling er gennemført, vil det efterfølgende ikke længere være muligt at ændre navn/navne hos rejsedeltagerne. Det er derfor heller ikke muligt at overdrage bestillingen til anden/andre person(er) end den/de der står anført på den oprindelige bekræftelse.
Det er altid kundens ansvar, at alle rejsendes pas er gyldige, og at alle øvrige dokumenter, herunder f.eks. visum, USA/ESTA, Canada/ETA, m.v. er på plads.
Det er altid kundens ansvar – specielt (men ikke kun) ifm. COVID19 – at undersøge, forstå og leve op til, de til enhver tid gældende rejserestriktioner for destinationen/destinationerne i den bestilte rejse.
Det er altid kundens ansvar, at eventuelle krav om vaccinationer m.v., samt forhold vedr. transport af receptpligtig medicin, er overholdt.
Det er altid kundens ansvar at kontrollere alle tilsendte rejsedokumenter grundigt, og sikre sig at alt stemmer overens med det aftalte.
Såfremt nogle forhold ved bestilling, mod forventning, ikke er som aftalt, da er det kundens pligt at informere C View Travel herom hurtigst muligt.
Ved bestilling indbetales et aftalt depositum. Depositum i forbindelse med køb af pakkerejser vil normalt udgøre de samlede udgifter til flybilletter + 30% af den resterende del af pakkerejsen.
Indbetales depositum ikke som aftalt, da forbeholder C View Travel sig retten til at betragte bestillingen som ophævet.
Restbetaling indbetales til en aftalt dato. Normalt senest 90 dage før afrejse.
Indbetales restbetaling ikke til aftalte dato, da forbeholder C View Travel sig retten til at betragte bestillingen som ophævet.
Betingelser vedr. depositum og restbetaling varierer, og oplyses altid specifikt ved hver enkelt bestilling.
Betingelser vedr. afbestilling og mulighed for evt. refundering varierer, og oplyses altid specifikt ved hver enkelt bestilling.
C View Travel gør opmærksom på, at “den almindelige fortrydelsesret” ikke gælder ved køb af rejser!
I tilfælde af uforudsete udfordringer undervejs på rejsen, er det den rejsendes pligt at rette henvendelse til C View Travel (eller lokal samarbejdspartner) hurtigst muligt. Forhold der med C View Travels vidende kunne være løst i løbet af rejsen, berettiger ikke til erstatning såfremt det først bringes til C View Travels vidende efter rejsens ophør.